Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Nordic@BETT 2017 er åben for tilmeldinger

[18.11.2016]

Fremtidens samfund har brug for digitalt kompetente borgere - er de nordiske skoler klar til at løse den opgave? Hør om det sammen med 700 lærere, forskere og skoleledere i et gratis seminar på BETT 2017.

Arrangementet Nordic@BETT finder sted under det årlige BETT show i London. BETT show er en kombineret konference og udstilling om pædagogisk it.

Nordic@BETT er gratis, men det kræver tilmelding. Nu er der åbent for tilmeldinger. Hovedtemaet for Nordic@BETT er digital dannelse i ungdomsuddannelserne.

Nordic@BETT finder sted torsdag den 26. januar kl. 13.00-16.35.

Highlights:

  • Præsentation af resultaterne fra Horizon Nordic report 2017 – et kig på de teknologier, der vil have stor betydning for skoler i Norden.
  • Digital dannelse: Er der en nordisk model? Forskere i dialog om digital dannelse i ungdomsuddannelserne.
  • Digital dannelse i skolen: Hvad gør vi? Elever fra de gymnasiale uddannelser viser og fortæller om, hvordan de arbejder med digital dannelse i skolen.

Efter det faglige program er der en reception for deltagerne.

Fakta

Nordic@BETT er arrangeret af Utbildningsstyrelsen, Finland, Styrelsen for It og Læring, Danmark, Senter for IKT i utdanningen, Norge og Skolverket, Sverige.

Kontakt