Nordisk Ministerråd har bidraget til, at den danske CRAFT-model kan blive udbredt til Norden. Eventen på Bett Show i London handler om, hvordan de digitale muligheder har understøttet arbejde og samarbejde mellem elever fra de 8 nordiske lande (Norge, Sverige, Finland, Danmark, Island) og selvstyreområderne (Åland, Færøerne og Grønland).

Elever fra mellemtrin og udskoling samarbejder året rundt om innovation, problemløsning, og andre af det 21. århundredes kompetencer med et stærkt fokus på it og teknologiforståelse. De mødes på tværs af landegrænser med EU-netværket eTwinning som understøttende platform. 

På eventen i London kan du blandt andet blive klogere på Nordic CRAFT. Her viser elever, hvordan de arbejder med projektet gennem en online hackathon og eTwinning. Du vil kunne også møde eTwinning ambassadørerne, som understøtter Nordic CRAFT, og du kan vil kunne møde elever og lærere fra Nordic CRAFT og høre mere om, hvordan man deltager i 2020.

Bett Show

Bett Show samler mere end 800 virksomheder, spændende nye virksomheder indenfor læringsteknologi og over 34.000 deltagere fra det globale uddannelsessamfund, heraf ca. 8000 fra de nordiske lande og selvstyreområder. Formålet med showet er at give inspiration og diskutere fremtidens uddannelse, samt den rolle teknologi og innovation spiller. Bett Show foregår den 22.-25. januar 2020 i ExCeL London, hvor Bett Arena er hjertet i Bett-showet og hjemsted for de mest inspirerende, fremtidsrettede keynotes og diskussioner om de store emner og udfordringer, som undervisere, skolesystemer og regeringer i hele verden står over for i dag.

Nordic CRAFT

Nordic CRAFT er et praksisorienteret initiativ, som arbejder med flere af de kompetencer, der aktuelt italesættes som det 21. århundredes kompetencer, såsom samarbejde, problemløsning, innovation, kommunikation og kritisk tænkning. Nordic CRAFT bygger på en vision om, at elever i de nordiske lande skal være verdens absolut bedste til problemløsning via teknologi, samarbejde og kritisk tænkning Med i Nordic CRAFT 2020 er: Norge, Sverige, Finland, Danmark, Island, Åland, Færøerne og Grønland.