Hop til indhold

Interviews med elever, lærere og ledere på en række gymnasier, som har særlig erfaring med feedback og evalueringer, viser, at mange elever først og fremmest ser feedback som bedømmelse. Det forhindrer dem i at bruge feedbacken til at blive dygtigere. Derfor er der brug for at gentænke den måde, eleverne får faglige tilbagemeldinger på. Ifølge rapporten fra EVA hjælper det ikke i sig selv at fjerne karakterer. Tilbagemeldinger fra lærere til elever skal have fokus på elevernes faglige udvikling og ske i et sprog, der trækker opmærksomheden væk fra bedømmelse og karakterer.

En af konklusionerne fra rapporten lyder, at god feedbackkultur handler om at få den faglige evaluering integreret i undervisningen og systematiseret i skolens hverdag. Skolernes erfaring er, at det fremmer elevens motivation og lyst til at lære mere og fordybe sig, når de faglige fremskridt bliver tydelige, og eleven bliver inddraget i arbejdet med at evaluere sit arbejde. For at det lykkes, kræver det samarbejde på alle institutionens niveauer, da det ikke alene skal foregå i klasserummet og blandt eleverne, men også være en del af samarbejdet mellem lærere og mellem lærere og ledere.

Den nye gymnasiereform, som træder i kraft til sommer, giver gode muligheder for at arbejde med rapportens anbefalinger. Det er en del af reformen, at der skal være en mere effektfuld og systematisk evalueringspraksis på alle gymnasier, og at der skal arbejdes mere systematisk med elevens evne til at indgå i den løbende faglige evaluering og sætte egne mål.

”Eleverne skal have en karakter, men de skal også have feedback og evaluering, fordi det er vigtigt for den enkeltes udvikling både i forhold til faglighed og dannelse. Vi ved, at nogle lærere allerede gør meget ud af at give eleverne feedback. Det svære er at udvikle en kultur, hvor alle elever får en løbende evaluering. Det kræver en bred indsats, og derfor er det også et krav i gymnasiereformen, at det fremover bliver hverdag for elever og lærere,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Med gymnasiereformen er der i alt afsat 400 millioner kroner til efteruddannelse af lærere fra 2017-2024. En del af de penge forventes at gå til efteruddannelse inden for feedback og evaluering.

Ifølge rapporten er der derfor god grund til at have fokus på, hvordan de nye krav til skolernes evalueringspraksis, som følger med gymnasiereformen, bliver forankret. Rapporten indeholder en række konkrete eksempler på, hvordan arbejdet kan gribes an på skolerne. Eksemplerne vil indgå i ministeriets arbejde med at udbrede en god feedbackkultur på skolerne, og ministeriet vil gennem kurser og forsøgsarbejde løbende understøtte det lokale arbejde med at få faglig evaluering godt forankret på skolerne.