Hop til indhold

Kontor for Centrale Uddannelsesregistre arbejder med at skabe værdi for ministeriets centrale registre om uddannelser, institutioner, elever og beviser. Kontoret varetager bl.a. udviklingen af de forretningskritiske it-systemer, der står for at indsamle og udstille prøve- og eksamensresultater for grundskolen, gymnasie- og erhvervsuddannelserne, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og forberedende grunduddannelse (FGU).  Disse data udgør, sammen med data om institutioner, uddannelser og elever, ministeriets grunddata, der er essentielle kildedata for en lang række af ministeriets andre forretningskritiske it-systemer, herunder til brug i uddannelsesstatistik og på optagelsesområdet. 

Kontoret består af en række agile teams og fagligheden spænder bredt fra it-specialister, forretningsanalytikere og testere til UX’ere. De er også ansvarlig for at understøtte uddannelsernes frie valg af studieadministrative systemer gennem information, rådgivning og standardisering af dataudveksling mellem ministeriets it-løsninger og skolernes leverandører.

Kontoret er placeret i Aarhus og omfatter desuden Aarhus Sekretariatet, som er ansvarlige for husdriften og de administrative opgaver på styrelsens lokation i Aarhus.

Kontorchef: Michael Viskum.

Sidst opdateret: 30. januar 2024