Hop til indhold

Som noget nyt bliver Undervisningsministeriets datavarehus nu udvidet til at indeholde landsresultaterne fra de obligatoriske nationale test i læsning og matematik opdelt på elevens køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau.

Resultaterne fra skoleåret 2016/17 viser, at forældres uddannelsesniveau har stor indflydelse på elevens faglige niveau målt ud fra de nationale tests. Elever med højtuddannede forældre klarer sig således markant bedre end elever med lavtuddannede forældre i samtlige obligatoriske test i både læsning og matematik. På 6. klassetrin gælder det eksempelvis, at fem ud af ti elever opnår et resultat på ’god’ eller bedre end det i den obligatoriske test i matematik, hvis forældrene ikke har anden uddannelse end grundskolen. For elever, hvor mindst én forælder har en lang videregående uddannelse, opnår ni ud af ti sådan et resultat.

Når landsresultaterne kædes sammen med køn, er konklusionen, at piger opnår bedre resultater end drenge i alle fire obligatoriske test i læsning på henholdsvis 2., 4., 6. og 8. klassetrin. En sådan kønsforskel er til gengæld ikke tilstede i de obligatoriske test i matematik på både 3. og 6. klassetrin, hvor der ikke er tydelige forskelle i piger og drenges resultater.

De nye opgørelser på landsplan er offentligt tilgængelige og kan findes her (uddannelsestatistik.dk)

Figur - elever med højtuddannede forældre opnår bedre testresultater

Fakta om de nationale test

  • I skoleåret 2016/17 deltog 212.720 elever i de i alt fire obligatoriske nationale test i dansk, læsning og 108.363 elever deltog i de to obligatoriske test i matematik.
  • Elevernes resultater kan i læsning og matematik udtrykkes på den kriteriebaserede skala. Her fremgår elevens resultat som et udtryk for elevernes faglige niveau i de dele af fagene, som testes. De seks niveauer på den kriteriebaserede skala er: Fremragende præstation, Rigtig god præstation, God præstation, Jævn præstation, Mangelfuld præstation og Ikke tilstrækkelig præstation. 
  • Undervisningsministeriets datavarehus indeholder udelukkende statistiske opgørelser. Det er således ikke muligt at identificere enkeltpersoner i rapporter og dashboards.