Hop til indhold

Nogle kommuner og uddannelsesinstitutioner har givet udtryk for, at de er usikre på reglerne for digital deling af oplysninger om unge, der påbegynder en uddannelse med et uddannelsespålæg. Derfor sætter STAR og STIL med pjecen ”Samarbejde hjælper unge i uddannelse – God digital deling af oplysninger om unge” fokus på, hvordan kommuner, den kommunale ungeindsats og uddannelsesinstitutioner kan styrke sikker og god deling af oplysninger om unge med uddannelsespålæg. Målet er, at bedre digital datadeling skal understøtte en sammenhængende og kvalificeret indsats, når unge har brug for støtte til at komme godt i gang med og gennemføre en uddannelse. 

Pjecen indeholder konkrete råd til, hvordan man opbygger et godt samarbejde og god praksis for sikker, digital datadeling. Pjecen beskriver også, hvordan man kan involvere og informere den unge i de oplysninger, som kommunen og uddannelsesinstitutionen har om vedkommende.

Målgruppen for pjecen er medarbejdere i kommunerne, vejledere i den kommunale ungeindsats og administrative medarbejdere, lærere og vejledere på uddannelsesinstitutioner.