Hop til indhold

Styrelsen for It og Læring afholder den 21.-22. september en virtuel konference om studieadministration for de institutioner, som udbyder erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Som følge af COVID-19 bliver konferencen afholdt som en virtuel konference, og ikke i Odense som tidligere planlagt. Det betyder, at der er plads til flere oplæg – og der er stadig ledige pladser. Det er gratis at deltage, og tilmeldingsfristen er også forlænget.

På konferencen vil der være en række oplæg om kommende tiltag inden for uddannelsesområderne og studieadministration i forlængelse af markedsgørelsen af de studieadministrative systemer.

I programmet for de to dage finder du blandt andet dette:

  • Praktiske erfaringer fra skoler, som har skiftet studieadministrativt system
  • Præsentation af ”En indgang for VEU”
  • Information om de seneste ændringer på erhvervsuddannelsesområdet, blandt andet på baggrund af EUD-aftalen
  • Præsentation af nyt setup for systemrevisionen af de studieadministrative systemer.

Se det samlede program for den virtuelle konference på konferencesiden, hvor du også kan tilmelde dig.

Tilmeldingsfristen er 1. september, og der kan tilmeldes op til fire deltagere pr. institution.