Hop til indhold

Medarbejdere, der er tilknyttet et fagligt udvalg eller et lokalt uddannelsesudvalg, kan nu logge på Praktikpladsen.dk og bruge det nye værktøj ”søg læresteder”, der understøtter det lærepladsopsøgende arbejde. 

Opsøgende medarbejdere på en erhvervsskole, som ikke har behov for at tilgå elevoversigten i Praktikpladsen.dk, kan også bruge det nye værktøj. 

Adgang til Praktikpladsen.dk kan tildeles af faglige udvalgs sekretariater og erhvervsskoler.  

For at bruge Praktikpladsen.dk skal du have en NemID medarbejdersignatur, som er tildelt rettigheden ”Praktikpladsen.dk – Lærepladsopsøgende medarbejder”. På viden.stil.dk kan du se, hvordan du bestiller en NemID medarbejdersignatur og får rettigheden.

Når du har den nødvendige rettighed, logger du ind via forsiden på Praktikpladsen.dk: Vælg ”Log ind” øverst til højre. Vælg dernæst ”Log ind med NemID” under ”Medarbejder” og log på med din NemID-medarbejdersignatur. Du kan nu vælge ”søg læresteder”.  

Log in på Praktikpladsen.dk

 

Tilgængelige værktøjer i Praktikpladsen.dk

Værktøjet ”søg læresteder” anvendes til at søge potentielle læresteder og se oplysninger om lærestedernes godkendelser og aftaler. 

STIL arbejder i øjeblikket med at understøtte, at brugerne kan skrive noter og kontaktoplysninger i forbindelse med det opsøgende arbejde. I 2022 udvides værktøjet til også at omfatte data om antal faglærte fordelt på uddannelse.