Hop til indhold

Styrelsen for It og Læring lancerer et nyt værktøj på Praktikpladsen.dk til indgåelse af uddannelsesaftaler.

Med det nye værktøj er det mere overskueligt for erhvervsskoler og virksomheder at udfylde uddannelsesaftaler. Processen understøttes desuden af automatiske adviseringer om næste skridt via e-mail og sms.

Styrelsen for It og Læring anbefaler, at erhvervsskoler, elever og virksomheder, der skal indgå uddannelsesaftaler, fremover benytter det nye værktøj på Praktikpladsen.

Det er endnu ikke muligt at indgå kombinationsaftaler i den nye løsning på Praktikpladsen.dk. Indtil løsningen udvides, kan blanketten på UVM.dk benyttes, hvis der er behov for at indgå kombinationsaftaler.

I 2022 udvides Praktikpladsen.dk, så også ændringer til – og ophævelser af – uddannelsesaftaler kan ske digitalt samme sted. Det forventes, at det vil lette det administrative arbejde i forbindelse med uddannelsesaftalerne væsentligt for alle involverede parter.