Hop til indhold

Styrelsen for It og Læring udvider digitaliseringen af uddannelsesaftaler på Lærepladsen.dk med muligheden for at lave ophævelser af uddannelsesaftaler.

Med det nye værktøj er det let og hurtigt at benytte Lærepladsen.dk til at ophæve en uddannelsesaftale, idet allerede kendte oplysninger fra uddannelsesaftalen på forhånd er udfyldt på ophævelsen. 

Ved ophævelse af en uddannelsesaftale har eleven krav på at modtage en ”Erklæring om delvist gennemført uddannelse” fra virksomheden. Virksomheden tilbydes derfor at udfylde en erklæring om ophævelsen.

Den digitale ophævelse og erklæring kan benyttes, uanset om uddannelsesaftalen er indgået på Lærepladsen.dk eller på anden vis. Udfyldelse og underskrift af ophævelse og erklæring understøttes desuden af automatiske adviseringer om næste skridt via e-mail og sms.

Styrelsen for It og Læring anbefaler at benytte den digitale ophævelse af uddannelsesaftale. 

I slutningen af 2022 udvides Lærepladsen.dk, så tillæg til uddannelsesaftaler også kan ske digitalt.