Hop til indhold

Ministeriets gældende datastrategi blev lanceret i februar 2017. Ifølge strategien skal arbejdet med at bruge data til direkte støtte af læringen for den enkelte elev ude i undervisningssektoren udvikles i de kommende år.

Ministeriets egne data skal gøres mere aktuelle, så de endnu bedre understøtter ministeriets politikudvikling, styring og kvalitetsudvikling på undervisningsinstitutionerne.

Det er meningen, at data fra Uddannelsesstatistik skal indgå i flere tværgående analyser, og de skal målrettes mere direkte mod vores forskellige interessenter.

Data fra uddannelsesområdets it-systemer skal udnyttes bedre. Sammenhænge i data skal visualiseres og bidrage til bedre beslutninger.

Og som det sidste styrker vi indsatsen for it-sikkerhed og databeskyttelse, så brugerne kan føle sig trygge.

Gennem arbejdet med strategien har vi udvidet vores dataunivers markant, øget tilgængeligheden af disse data og samtidigt forbedret beskyttelsen af de persondata, vi opbevarer.

I 2021 offentliggøres den nye strategi for arbejdet med bedre anvendelse og hurtigere levering af data.

Læs mere om den gældende strategi (2017-2020) i dokumentet "Datastrategi for Børne- og Undervisningsministeriet 2017-2020", som du finder i "Læs mere" boksen herunder.

 

Sidst opdateret: 22. december 2020