Hop til indhold

Mange voksne er både modne og målrettede, og har måske erfaringer fra en anden uddannelse eller beskæftigelse. Derfor er en euv som udgangspunkt af kortere varighed end den tilsvarende uddannelse for elever og lærlinge under 25 år. 

Mine Realkompetencer guider brugeren igennem en række spørgsmål, som skal afdække brugerens erhvervs- og uddannelseserfaringer. Ud fra brugerens svar, beregner værktøjet hvor meget den valgte uddannelse vil kunne afkortes.

Værktøjets beregning er kun vejledende. Det er den erhvervsskole, som brugeren søger ind på, der foretager den endelige realkompetencevurdering. 

Beregningen på Mine Realkompetencer kan gemmes som pdf-fil, som brugeren med fordel kan tage med til skolen, når brugeren skal have gennemført sin endelige realkompetencevurdering.
Mine Realkompetencer kan bruges både med og uden login. Hvis brugeren logger ind, vil værktøjet automatisk kunne trække oplysninger om brugerens afsluttede uddannelser, fx gymnasiale uddannelser og AMU-kurser, så brugeren ikke selv behøver at udfylde den del. 

Styring og udvikling

Værktøjet er udviklet i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015, hvor euv blev indført som afløser for GVU (Grundlæggende voksenuddannelse).

Sidst opdateret: 25. januar 2023