Hop til indhold

Digitale læremidler, læringsplatforme, Aula, loginløsninger og andre digitale ressourcer fylder stadigt mere i de danske skoler. STIL undersøger nu den digitale infrastruktur med udgangspunkt i lærerens arbejde og oplevelse af sammenhæng. Derfor har STIL i dag udsendt spørgeskemaer til et repræsentativt udsnit af lærere på ca. 250 skoler, skoleledere og skoleforvaltninger i hele landet. Spørgeskemaerne skal sammen med en kvalitativ del kortlægge hele det digitale landskab i skolerne, bl.a. efter ønske fra Folketinget.