Hop til indhold

De næste fire år vil det være Pentia A/S, der leverer drifts-, support-, udvikling-, design- og UX-opgaver til blandt andet uvm.dk. Det er resultatet af et udbud af opgaven om drift og videreudvikling af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmesider og koncernintranet.

Pentia A/S afgav det økonomisk mest fordelagtige tilbud baseret på "bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Derfor tildeles kontrakten Pentia A/S. Kontrakten forventes underskrevet ultimo maj 2021.

Opgaven blev sendt udbudt i januar 2021, hvorefter fem ansøgere blev prækvalificerede og efterfølgende afgav tilbud på opgaven.

Tilbuddene er blevet evalueret efter metoden ’bedste forhold mellem pris og kvalitet’. Her er vurderingen af kvalitet baseret på parametre som overtagelse af ministeriet som kunde, understøttelse af kompleksiteten i ministeriets Sitecore-baserede hjemmesideløsning samt en vurdering af det team af it-konsulenter, som i tilbuddene var udset til at varetage den fremtidige drift og videreudvikling af de udbudte hjemmesider – herunder uvm.dk, stukuvm.dk og stil.dk – og ministeriets koncernintranet.

Børne- og Undervisningsministeriet ser frem til samarbejdet.