Hop til indhold

Nu kan du komme gratis med, når STIL den 9.-10. november inviterer til Digitaliseringsdage 2022.

Digitaliseringsdage er STILs nye, virtuelle konference, som sætter fokus på, hvordan it, digitalisering og data kan bidrage til at forbedre børn, unge og voksnes læring.

På konferencen kan man blandt andet høre om digital dannelse og kritisk stillingtagen, potentialer og udfordringer i forhold til institutionernes digitale hverdag, datainformeret undervisning og skoleudvikling, it-og datasikkerhed og meget mere.

Konferencens næsten 50 oplæg veksler mellem indhold, der har relevans for alle deltagere, og indhold der er målrettet til dagtilbud, grundskole, FGU, erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser, voksen- og efteruddannelsesområdet, studieadministration, ordblindhed og andre læsevanskeligheder samt ledelse.

Find det fulde program (digitaliseringsdage.dk).

Et virtuelt univers

Konferencen bliver afviklet virtuelt med en blanding af liveoplæg og optaget indhold, som teamet bag Digitaliseringsdage i øjeblikket har travlt med at filme i studiet med oplægsholderne. Til alle oplæg vil det være muligt at stille spørgsmål til oplægsholderne, der enten vil svare på chat eller live. På digidage.dk kan du finde introduktionsvideoen og møde vores vært Aslak Gottlieb, som guider deltagerne gennem konferencen.

Tidligere har konferencen krævet betaling, men i år er den gratis for alle og kræver blot en tilmelding. Hjælp derfor gerne med at udbrede kendskabet om konferencen i dit netværk. I skrivende stund har over 1000 personer tilmeldt sig.

Du kan dele linket eller tilmelde dig på tilmeld.dk

Facebook: Digitalisering_dage

LinkedIn: Digitaliseringsdage

Hjemmeside: digidage.dk