Hop til indhold

Styrelsen for It og Læring lancerer nu en ny mulighed for at udveksle data fra system til system via det nye API. Så kan I automatisk integrere data fra Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus til jeres egen Business Intelligence løsning.

Et automatiseret setup kan skære tidskrævende manuelle processer væk og give et bedre dataflow, når du skal arbejde med udvikling af egen rapportering.

API’et er derved en udbygning af Uddannelsesstatistik.dk, som er Børne- og Undervisningsministeriets primære kanal for data og statistik inden for ministeriets ressortområde. Her kan offentligheden tilgå data og statistikker inden for en lang række områder relateret til undervisning - eksempelvis karaktergennemsnit, optagelser og trivselsmålinger.

Kom godt i gang på vores nye side

Vi har oprettet en side, hvor al information om API’et er samlet. På siden kan du læse om, hvilke data der er til rådighed, diskretionering, dokumentation, bestilling af nøgle mv. Du kan også finde vejledende eksempler for flere systemer og med vores online værktøj, kan I bygge forespørgsler hurtigt og nemt.

Du kan finde siden om API'et her (api.uddannelsesstatistik.dk)