Den 13. juni 2025 blev udbudsmaterialet til udvikling og vedligehold af applikationer under følgende to 4-årige rammeaftaler offentliggjort:
- Rammeaftalen for Tilskudsadministration, Uddannelsesprocesser og Kompetencer (TUK-rammeaftalen) omfatter 27 it-applikationer, der procesunderstøtter tilskuds- og uddannelsesadministration, uddannelsesprocesser, opkvalificering, gennemførelse af test og prøver, dokumentation af opnåede realkompetencer samt formidling af viden til brug for informations- og vejledningsindsatser.
- Rammeaftalen for Bevisdatabaser, Infrastrukturkomponenter og Stamdataregistre (BIS-rammeaftalen) omfatter 11 it-applikationer, der understøtter integrationer til STILs webservices og eksterne webservices, samt udgør stamdataregistre relateret til institutioner, elever og deres karakterer, herunder bevisdatabaser.
Udbudsmaterialet er tilgængeligt i Kammeradvokatens udbudssystem. Her kan der stilles eventuelle spørgsmål.
Læs udbudsmaterialet (digitaleudbud.dk)
Informationsmøde
STIL afholder virtuelt informationsmøde om de to rammeaftaler fredag den 20. juni 2025 fra kl. 9.30 til 11.00. Interesserede deltagere tilmelder sig mødet via Kammeradvokatens udbudssystem senest torsdag den 19. juni 2025, kl. 12:00.