Hop til indhold

Kontor for Login, Ungeindsatser og VEU udvikler og vedligeholder ministeriets samfundskritiske it-system, Unilogin, som er en sikker, national identifikationsordning til børn, forældre og ansatte, som giver adgang til en række digitale tjenester. Unilogin er et af Styrelsen for It og Lærings mest anvendte systemer, der benyttes mere end 250 mio. gange om året. Kontoret repræsenteres ved en bred faglighed fra it og digital design over computer design til litteraturstudier.

Derudover står kontoret for at udvikle selvbetjeningsløsninger og vejledninger som samles i portaler rettet mod Voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU). Et af kontorets teams arbejder bl.a. med Voksenuddannelse.dk, som giver brugeren én samlet indgang til voksenefteruddannelse og indeholder både information og vejledning, samlet kursuskatalog og administrationsværktøj for kursister og kursusansvarlige. 

Kontorets øvrige teams har ansvar for vedligehold og videreudvikling af bl.a  Specialpædagogiske Støttesystemer (SPSA), samt det nye AMUkvalitet, som blev taget i brug januar 2024. AMUkvalitet erstatter det tidligere Viskvalitet som et brugervenligt evalueringsværktøj til at understøtte kvaliteten af kurser på arbejdsmarkedsuddannelser gennem kursistevalueringer.

Kontorchef: Mette Holm Simonsen.

Sidst opdateret: 30. januar 2024